Historiske gravsteder

Gravmæler for personer med særlig tilknytning til kommunen
På den gamle del af kirkegården findes flere familiegravsteder, som repræsenterer de store gårdbesiddere og andre personer med særlig betydning for udviklingen i Gladsaxe og omegn.

Provst Jens Winther Bentzon (1743-1823)
Jens Winther Bentzon (I, nr. 31) var fra 1797 til sin død tilknyttet Gladsaxe Kirke. De første otte år som sognepræst for Gladsaxe og Herlev og derefter tillige provst for området. Han var fra sin tiltrædelse særdeles aktiv inden for fattigvæsenet, og den sociale nød i 1800-tallets første årtier lå ham på sinde. Han var ikke tilhænger af reformationstankerne, der i øvrigt dominerede samtiden. Hans interesser bredte sig til skolevæsenet, og han tilskyndede bønderne til at sende deres børn i skole. Han var gift 3 gange og blev far til 19 børn.

Emil F. F. Sauter (1832-1901)
Stifteren af Danmarks Lærerforening, Emil Sauter (I, nr. 42), blev født i Jylland og udlært som sadelmager. Han tog i 1861 lærereksamen, og efter godt 20 år som lærer på Bjerringbro-egnen blev han i 1883 ansat som lærer på Rytterskolen i Gladsaxe. Han var en aktiv og engageret mand, som kunne fange børns og unges opmærksomhed. Som medstifter af og meget af tiden bestyrelsesformand for Danmarks Lærerforening var han særdeles aktiv i at udvikle og modernisere undervisningsmaterialet i skolerne. Han oprettede desuden i 1887 Dansk Skolemuseum, der i dag ligger i Rådhusstræde i hjertet af København.

Rudolf Larshoff (1803-1888)
Ejeren af Kongshvile (Kongsvilje), Rudolf Larshoff (I, nr. 36) var en driftig herre, som havde stor betydning for kommunens senere udbygning. Som formand for Sogneforstanderskabet og senere stifter af Bagsværd Arbejderforening (der blev til Gladsaxe Sogns Sygekasse) arbejdede han især for de dårligst stillede og for generelle forbedringer i sognet.

”Løjtnant von Buddinge” (1835-1873)
Løjtnant von Buddinge, hvis borgerlige navn var Niels Møller (I, nr. 24, familiegravsted for gården Marielyst), hører til i afdelingen for mere kuriøse skikkelser, der ligger på kirkegården. I komedien ”Genboerne” (fra 1844) fandt J. C. Hostrup sin inspirationskilde til den berømmelige von Buddinge i gårdejer Jørgen Møllers søn. Såvel søn som far var løjtnanter - dog ikke i hæren, men i Københavns brandkorps. I Genboerne fremstilles von Buddinge som en storskrydende fantast, men det afspejler mest af alt by-folkets opfattelse af landboerne, der kom på den tids værtshuse i København.

Rasmus Petersen (1835-1864)
En Buddinge-borger som døde i uniform var underkorporal Rasmus Petersen (V, nr. 3). Han faldt i et slag ved Hobro under krigen i 1864 og døde efterfølgende af sine kvæstelser. Han blev begravet på Hobro Søndre Kirkegård, men efter familiens ønske blev han efter en måned gravet op og ført til Gladsaxe Kirkegård. Hans gravmæle er fredet, så længe kirkegården består.

C. A. H. Kalkar (1802-1886)
Dr. phil. & theol. og senere sognepræst Kalkar (I, nr. 39) blev født i Stockholm af jødiske forældre og kom til Danmark som 10-årig. Hans skolegang og studier førte ham over i kristendommen, og han blev døbt som 21-årig. Han blev uddannet til teolog og filosof og var lærer i København. Fra 1843 var han sognepræst i Gladsaxe Kirke, hvor han nåede at fejre 25 års jubilæum, og han ydede kommunens nødstedte stor hjælp. Det forlyder, at hans buste på kirkegården blev brugt som våbenlager af frihedskæmperne under 2. verdenskrig.

Frihedskæmpergraven
Der findes endnu et gravmæle (IV, nr. 35), hvor de afdøde først blev begravet et andet sted. Det drejer sig om det fælles gravsted for de tre frihedskæmpere Mogens Seierø Nielsen, Gunner Bernhard Malling Kiær og Børge Walther Helmer Clausen. De deltog i april 1945 i en Holger Danske aktion på Kildebakkegårds Allé. Gruppen blev stukket og overrasket af et HIPO bagholdsangreb, hvor tre ud af gruppens syv medlemmer blev skudt. De blev umiddelbart efter begravet i Ryvangen, men senere flyttet til Gladsaxe Kirkegård.

På kirkegården ligger desuden fire andre frihedskæmpere begravet. Rudy Helmuth Johansen (F, nr. 46-47), Henry Jørgensen (F, nr. 41), Børge Mogensen (III, nr. 58) og Herbert Zeemann (I, nr. 73). 

Klokkerens gamle have (afd. VIII)
I den tidligere klokker Peter Christensens (1836-1894) have står et pæretræ, der stadig kaster skygge over urnegravene, som nu findes her. Peter Christensen er begravet på den gamle kirkegård (II, nr. 11-12).

 

De større gårde

Mørkhøjgaard
Lorentz Petersen (1790-1835) er en af Mørkhøjgaards ejere, som er begravet på kirkegården (I, nr. 12). Han ejede og drev proprietærgården Mørkhøjgaard i starten af 1800-tallet, hvor gården talte godt 140 tdl. Det er den ældst kendte og stadig eksisterende gård i Gladsaxe. Gården kan dateres tilbage til Absalons tid, hvor den med pavebrev blev anlagt af kongemagten. Bygningen, som står i dag, er fra 1836, og gården har haft flere ejere, bl.a. sogneforstander Herman A. Eylardi, en gren af Seidelin-familien. Den sidste ejer, Karl Christensen, solgte gården til kommunen i 1931. Mørkhøjgaard blev fredet i 1950. 

Gladsaxegård
I det gamle Gladsaxe var Gladsaxegård den største gård. En del af gården ligger stadig på Stengårds Allé, men al jorden, der i sin tid hørte til gården, blev udstykket. I mange år var det familien Otto (II, nr. 102), som stammede fra Lolland-Falster, der ejede gården. Frederik Otto (1834-1916) købte den i 1872 og drev den 106 tdr. land store gård til sin død. I 1919 blev amtsvejen (nuværende Buddinge Hovedgade) anlagt, og i den forbindelse blev Gladsaxegårds jord udstykket til parceller.

Højgård
Den gamle og smukke Højgård er en udflyttergård fra Bagsværd By. Den flyttedes i 1770´erne til den nuværende Hovedgade nr. 276. Her fungerede den som avlsgård for slottet Aldershvile, indtil den 177 tdl. store gård i 1895 blev købt af brødrene Gustav og Mathias Nissen (IV, nr. 71). De var driftige folk og startede foruden et cementstøberi, et mejeri og Hareskov Kuranstalt. Brd. Nissen var desuden initiativtagere til den første bølge af udstykninger, der kom i forbindelse med anlæggelsen af Slangerup-banen i 1906. Driftig på anden vis var Grevinden af Bagsværd, A. von Sponneck, som med arvede penge købte slottet Aldershvile. Efter at have postet store summer i luksuriøs livsstil og slottets indretning var hun ruineret, da slottet nedbrændte i 1909.

Overgangen fra land til by slår igennem
Med ankomsten af Slangerup-banen åbnede verden sig for beboerne i kommunen. Indtil århundredskiftet var der færre end 1000 personer i hver af landsbyerne Bagsværd og Buddinge/Søborg. Men langsomt begyndte indbyggertallet at stige, og med de voldsomme udstykninger af gårdenes jord fra 1920’erne, blev der også brug for at bygge en ny skole i Gladsaxe by som afløser for Rytterskolen. Kommunen byggede Gladsaxe Skole på den nuværende Tobaksvej i 1922. Med åbningen af sporvognsforbindelsen fra København til Søborg i 1924 stod landsbysamfundet over for sin endelige opløsning. 

Gartnerierne
I forbindelse med udstykningerne lige efter år 1900 opstod der en række handelsgartnerier i omegnen af Buddinge. Der var således også en Højgaard i Buddinge, som lå på den nuværende Telefonvej. Den var tvillingegård til Tinghøjgård og nedbrændte i 1897, men blev genopbygget. I 1920’erne blev den købt af Chr. M. Jørgensen (1891-1971) (II, nr. 17), som drev gartneri indtil 1947, hvor gården blev købt af Telefonfabrikken Automatic.

Civilingeniør Axel Kristensen (1895-1971) (N, nr. 213-216), senere kendt som folketingsmand og minister, var indehaver af Buddinge Handelsgartneri fra ca. 1920 til 1935, hvor jorden blev købt af dampvaskeriet Dehn Fix Linnedservice.

 

Stærke personligheder med betydning for kommunens udvikling

Kristian Vedsmand (1857-1935)
Kristian Vedsmand (III, nr. 8) var en særdeles aktiv skolemand. Han var først lærer på den nyoprettede Buddinge skole fra 1901-1908 og derefter skoleleder på den nyopførte Søborg Skole fra 1908-1927. Vedsmand var en mand med interesse for såvel det åndelige som det moralske og fysiske velvære. Han var med til at oprette sognets første bibliotek, var med til at arrangere åbne koncerter, var initiativtager til at få bygget den nye kirke i Søborg, og han var varm fortaler for fysisk udfoldelse/idræt. Det siges også, at han var af radikal overbevisning og undgik brug af fanen. En af hans efterfølgere, E. Sten Vestergaard, fandt således fanen gemt af vejen på loftet i Søborg Skole i begyndelsen af 1950’erne.

Johannes L. Schlanbusch (1873-1944)
Børnenes trivsel og folkesundheden lå også lægen Johannes Schlanbusch (II, nr. 66) på sinde. Han kom som 32-årig til Buddinge og nedsatte sig som praktiserende læge. Året efter giftede han sig med læge Karen Marie Hansen, og i 1909 flyttede de til lægeboligen på Enghavevej (området overfor Buddinge-centrets P-plads). Schlanbusch blev kommunalt ansat og fungerede også som skolelæge, hvor han samarbejdede med K. Vedsmand om bedre fysiske forhold og hygiejne i både skolerne og hjemmene. Han blev en meget afholdt mand og var læge i kommunen i næsten 40 år.

Ivan P. E. Mathisen (1907-1987)
Sognepræst Ivan Mathisen (II, nr. 110) var ligeledes en mand, som blev længe ved sit kald. Han blev tilknyttet Gladsaxe Kirke som kapellan i 1932. Han blev sognepræst ved kirken i 1946 og var præst i 31 år -  en periode, hvor han nåede at konfirmere ikke færre end 8800 unge. I løbet af sit 45-årige virke ved Gladsaxe Kirke var han desuden medlem af Mørkhøj Kirkekomité og et omegnskommissorium, som

Kirkeministeriet nedsatte mellem 1958-1960. Han var et engageret menneske i sit voksende sogn og skrev bl.a. sine erindringer.

Conrad Jensen (1884-1961)
Slagtermester Conrad Jensen (I, nr. 38) ligger begravet i det store familiegravsted, der er omgivet af en granitmur. Den første slagtermester Jensen var Adolf Conrad (1857-1936). Han og familien havde oprindeligt til huse i boligen Bagsværddal, som lå på Bagsværd Hovedgade, der hvor højhuset nu ligger på den ulige side. Men i 1905 opførte sønnen Conrad ”Tårnhuset”, der ligger på Hovedgaden ved krydset til Vadstrupvej, og her har familien boet frem til nyere tid.

Anders Jensen (1839-1929)
Den ældste detailhandel i Gladsaxe Kommune blev oprettet i 1873 af Anders Jensen (II, nr. 82). Det var en ”handelsbod”, der blev indrettet i staldbygningen i den oprindelige Bagsværd Kro. Her kunne folk proviantere, og boden udviklede sig med årene til en rigtig købmandsgård. I de ca. hundrede år købmandsgården lå ved krydset, hvor Bagsværd Stations Plads nu ligger, havde den kun tre indehavere, der efter Anders Jensen var Carl Jensen og Alf H. Glæsel.

 

Borgmestrene

Aage Baaring Hansen (1896-1962)
Gladsaxes første rigtige borgmester hed Aage Baaring Hansen (V, nr. 44). Han var uddannet murer og blev socialdemokratisk medlem af sognerådet fra 1933. Han blev senere kommunens sognerådsformand og var desuden sognefoged fra 1943-1951, medlem af Gladsaxe Sygekasse og borgmester fra 1952-1958. Hans borgmesterembede lå i efterkrigstiden, som var en politisk vanskelig periode, hvor befolkningstilvæksten var eksplosiv.

Erhard Jacobsen (1917-2002)
Borgmester og folketingsmand, Centrum Demokraternes stifter Erhard Jacobsen (V, nr. 37), er nok kommunens mest kendte skikkelse. Som 14-årig flyttede unge Erhard til Buddinge. Han fik pga. sin gode begavelse og sine evner til at formulere menigmands ønsker en kometagtig politisk karriere, som i 1958 gav ham borgmesterposten i et hastigt voksende Gladsaxe. I 1974 efterfulgtes han af Tove Smidth. Foruden sit medlemskab af Folketinget, Europarådet og Europa-Parlamentet var han stifter af og mangeårig formand for foreningen af Aktive Lyttere og Seere. Han deler gravsted med sin stedfar, Knud Knudsen og sin mor Camilla Knudsen 

Ole Andersen (1937-2002)
En anden borgmester, der ligger på kirkegården, er Ole Andersen (IV, nr. 59). Han var journalist af uddannelse og blev i 1973 valgt ind i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Han blev valgt til borgmester i 1983 og var desuden aktiv i Kommunernes Landsforening.

 

Kunstneriske sjæle

Et af de mere storladne gravmæler (C, nr. 37) tilhører Tove Lyngfeldt Larsen og er tegnet af hendes mand arkitekten Kaj Lyngfeldt Larsen (1919-1976). Han tilhører den gruppe arkitekter og designere, som forbindes med klassisk dansk design. Han har bl.a. tegnet orgel og inventar til Tingbjerg Kirke, har designet møbler og illustreret bøger. Hans tegnestue har senest arbejdet med byfornyelsesopgaver.

Billedhuggeren Gunnar Hossey (1925-1990) ligger også begravet på kirkegården (C, nr. 107). Han var en anerkendt billedhugger, og hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst samt kunstmuseerne i Ribe, Vejle, Skive, Randers og Odsherred. Desuden lavede han skulpturen ”Fattigdom, Armod og Undertrykkelse” for Amnesty International. Det er en kopi af denne skulptur, der står på gravstedet.

På kirkegården foran Laden står en skulptur kaldet ”Årgang 2072”, der er skabt af billedhuggeren Robert Jacobsen (1912-1993).